Spring til indhold

Nyheder

Insider

Tak til faste og nytilkomne partnere for 2023

State of Green sætter sidste punktum for et begivenhedsrigt år, der har budt på tusindvis af besøgende, stribevis af udgivelser, nye samarbejdspartnere og en fortsat voksende appetit på grønne danske løsninger.
image
20 december 2023

State of Green Insider

Denne artikel er en del af State of Green Insider: Et nationalt nyhedsbrev for State of Greens partnere og solution providers. Tilmeld dig nyhedsbrevet, og få månedligt tilsendt muligheder for markedsføring, events og services fra State of Green.

Læs mere og tilmeld dig nyhedsbrevet

I et betydeligt ændret verdensbillede, hvor energi- og industripolitik har fået en fornyet og central rolle, er efterspørgslen på danske erfaringer og løsninger ingenlunde blevet mindre. Det har vi i konsortiet mærket på antallet af delegationsbesøg, som igen er tilbage på over 2.500 besøgende fra flere end 50 lande. State of Green har desuden serviceret flere end 100 journalister i Danmark og været medarrangør på en lang række delegationsbesøg under UIA’s verdenskongres for arkitekter, Wind Europe, US Investor Summit og den løbende positionering af danske kompetencer inden for fjernvarme, energieffektivisering, vind, vand, PtX og meget mere.

 Det snart forgange år har ligeledes budt på et hav af nye udgivelser. I løbet af kalenderåret er det blevet til intet mindre end 10 white papers og længere udgivelser, lanceringen af en ny podcast og en stribe markedsføringskampagner på tværs af danske kernemarkeder. Disse i tæt samspil med besøgsprogrammer, rundbordsmøder og kampagner under bl.a. det royale besøg til Indien, vandfremstød i Bruxelles, Klimaugen i New York og COP28 i Dubai. Til sidstnævnte fremviste Danmark endnu en gang sit globale engagement ved at deltage med den største danske erhvervsdelegation nogensinde til en COP. I løbet af de to uger dannede den danske pavillon rammen for flere end 40 events og en lang række nye alliancer.

 2023 blev også året, hvor State of Green etablerede en ny partnerskabsmodel, som indtil nu har medført tættere samarbejde med 13 strategiske og associate partnere. Med flere nye partnere på vej ser konsortiet frem til at styrke forankringen på tværs af de grønne industrier, så vi også fremadrettet kan højne den danske markedsføringsindsats i udlandet.

 I regi af P4G, hvor State of Green er Danmarks nationale platform, tegner 2024 ligeledes lovende. Med afsæt i P4G’s nylige forlængelse og en tæt dialog med dansk erhvervsliv, som i stigende grad retter blikket på de grønne potentialer i Afrika, Sydøstasien og Latinamerika, er der udsigt til nye og bestyrkede partnerskaber. Udover at skærpe indsatsen omkring energi, vand og fødevarer, vil P4G-støtte fremadrettet tildeles små- og mellemstore virksomheder, der er eller har intentioner om at registrere virksomhed i Indonesien, Vietnam, Kenya, Etiopien, Sydafrika og Colombia.

 Med årets sidste nyhedsbrev takker vi for det tætte samarbejde og ser ind i et spændende 2024, hvor grønne danske styrkepositioner i endnu højere grad skal positioneres på verdenskortet.

På vegne af konsortiets medarbejdere ønskes alle partnere og venner af konsortiet en glædelig jul og et godt nytår.

Udforsk vores nye udgivelser:

Financing the green transition

Vores nye white paper, der blev lanceret på Finance Day under COP28, undersøger, hvordan partnerskaber og nye finansielle modeller kan mobilisere investeringer i biodiversitet, klimatilpasning, energifremskridt og grøn teknologiudvikling.
Læs mere

Producing more with less

Som et af verdens førende landbrugslande har Danmark fremlagt høje ambitioner om en mere ressourceeffektiv fødevaresektor. I denne publikation har vi samlet en række indsigter, perspektiver og løsninger på vejen mod grønnere fødevaresystemer.
Læs mere

Denmark's push to decarbonise global shipping

Danmark har sat kurs mod klimaneutral skibsfart inden 2050. Læs mere om, hvordan danske løsninger og offentlige-private partnerskaber kan agere inspirationskilde i dekarboniseringen af global skibsfart.
Læs mere

Højdepunkter fra året:

Lancering af af den danske vindværdikæde ved WindEurope

Under WindEurope lancerede State of Green visualiseringen af den danske vindværdikæde, som præsenterer danske aktører og styrkepositioner på tværs af den danske vindsektor.
Læs mere

Sound of Green: En global podcastserie om Danmarks grønne omstilling

I starten af året lancerede vi Sound of Green; en podcastserie der sætter lyd til Danmarks væsentligste klimatiltag. Dette er fulgt op med udgivelser om klimatilpasning, energieffektivitet, klimapartnerskaber, CCUS og Power-to-X.
Læs mere

UIA: Da København samlede verdens førende arkitekter og byaktører

I forbindelse med den internationale arkitekturkongres inviterede State of Green globale eksperter og beslutningstagere med på en række events og aktiviteter for at præsentere hovedstadens bæredygtige bygningsløsninger.
Læs mere

Lancering af Danmarks digitale vandværdikæde ved FN's internationale vandkonference 

Sammen med en miljøministeren, DI og en række danske vandvirksomheder tog State of Green i marts til New York  for at lancere visualiseringen af den danske værdikæde ved FN's internationale vandkonference.
Læs mere

Rekordstor erhvervsdelegation til COP28

COP28 blev afholdt i Dubai fra d. 30. november til d. 12. december, og Danmark blev repræsenteret ved en rekordstor erhvervsdelegation, som talte flere end 30 virksomheder, erhvervsorganisationer, kapitalforvaltere, NGO’er og fagforeninger.
Læs mere

State of Green til New York Climate Week 2023

Med en rekordstor samling af virksomheder og regeringspartnere i spidsen, blev Danmark stærkt repræsenteret til 15-års jubilæet for New York Climate Week. State of Green arrangerede i den forbindelse en række events med fokus på tre centrale spørgsmål for den grønne omstilling.
Læs mere