Spring til indhold

Nyheder

WindEurope

Verdens vigtigste vindevent kommer til Danmark

For ottende gang skal København være vært for WindEurope Annual Event. Det er mere end et skulderklap til Danmark og en enorm anerkendelse af vores verdensførende grønne industri, mener Green Power Denmark, der er partner på eventet.

WindEurope 2025 i Bella Centeret i København. Photo credit: David Plas / WindEurope

Pressemeddelelse: Green Power Denmark

Dette er en pressemeddelelse fra vores partnere i Green Power Denmark.

Læs den originale pressemeddelelse

Når WindEurope Annual Event slår dørene den 20.-22. april 2027, sker det i København. Det er ottende gang, at en af verdens største og vigtigste events for vindsektoren afholdes i Danmark. Også denne gang er Green Power Denmark national vært og samarbejdspartner.

“Det er mere end et skulderklap til Danmark og en enorm anerkendelse af vores verdensførende grønne industri, der skaber vækst, velstand og arbejdspladser nationalt og CO2-reduktioner internationalt. WindEurope Annual Event er et udstillingsvindue for den grønne danske erhvervsstyrke”, Jan Hylleberg, viceadm. direktør i Green Power Denmark.

Det er den europæiske vindorganisation WindEurope, der står bag eventet. Organisationen arbejder for at fremme udviklingen og anvendelsen af vindenergi som en central del af Europas energisystem og har medlemmer fra hele industrien, herunder producenter af vindmøller, energiselskaber, udviklere, forskningsinstitutioner og finansielle aktører.

“Vi glæder vi os over at kunne bringe WindEurope Annual Event tilbage til København. WindEuropes årskonferencer handler om at skabe de rette rammer for, at branchen kan mødes, drive forretning i stor skala og opbygge stærke og meningsfulde partnerskaber. Med sin stærke grønne industri, sin erfaring med at være vært for store internationale begivenheder og sit klare engagement i den grønne omstilling er København det ideelle sted at samle sektoren”, Mia Magazin, chef for events i WindEurope.

Selvom eventet har rod i vindindustrien, trækker det tråde ud til mange flere dele af den elektriske værdikæde. Der er meget at komme efter for dem, der interesserer sig bredt for elektrificering, netudvikling, innovation og energimarkederne.

WindEurope

Wind Europe Annual Event finder sted årligt på skift i europæiske byer. I år foregår det i Madrid d. 21.-23. april.

Læs mere om WindEurope

WindEurope Annual Event tiltrækker over 16.000 besøgende fra hele verden. Blandt andre klima- og energiministre og adskillige direktører fra nogle af de største virksomheder.

“Det er vigtigt, at energisektoren mødes. Nye og kraftige vinde blæser over verden, og vindstødene rammer også den grønne industri, der er presset af færre ordrer, øget global konkurrence og usikkerhed om kommende projekter,”  Jan Hylleberg, viceadm. direktør i Green Power Denmark.

Danske virksomheder vil traditionen tro være rigt repræsenteret, når WindEurope rammer København i 2027. Langt størstedelen vil stå sammen på The Pavilion – Powered by Denmark, som tiltrækker op mod 80 virksomheder. Den er organiseret af Green Power Denmarks datterselskab, Danish Energy Export, som har annonceret, at booking af plads på pavilionen i København åbner onsdag d. 4. februar kl. 12.00 på deres hjemmeside.

Er du interesseret i at tage del i WindEurope?

State of Green arbejder tæt sammen med bl.a. Green Power Denmark for at promovere danske styrkepositioner på tværs af den danske vindværdikæde overfor internationale målgrupper under WindEurope. Dette sker bl.a. potentielle delegationsbesøg, events, presseaktiviteter mm.

Ræk ud for at høre mere om planerne for WindEurope 2027 i København.

logo

Kontaktperson

Maja Schrøder Kristensen
Head of Electrification (Renewable Energy Sources and Grid & infrastructure)

[email protected]

+45 5126 9589