Spring til indhold

Interesseret i et job hos State of Green?

Hold øje med denne side samt på vores LinkedIn-profil, hvor ledige stillinger vil blive slået op.

Som medarbejder i State of Green er du med til at brande danske aktørers grønne løsninger inden for grøn energi, byløsninger, vand og cirkulær økonomi internationalt samt markedsføre Danmark som grøn nation.

Du bliver kollega til 14 fastansatte og en håndfuld studenter på en arbejdsplads, hvor tempoet er lige så højt som humøret, og hvor vi dagligt er i berøring med et omfattende netværk af virksomheder, ministerier og styrelser, ambassader, erhvervsorganisationer, regioner og kommuner – og ikke mindst en lang række udenlandske interessenter.

Vi har kontor og showroom (House of Green) i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København, hvor vi bl.a. holder oplæg for internationale delegationer samt arrangerer besøg ud til virksomheder og organisationer med grønne løsninger i hele Danmark.

Ledige stillinger:

Project Assistant til international markedsføring af grønne danske løsninger (studenterstilling)
State of Green søger en studentermedhjælper, som har lyst til at arbejde i en lille, dynamisk organisation, der har til opgave at markedsføre grønne danske løsninger og knowhow internationalt i tæt samarbejde med både offentlige og private aktører. Du vil komme til at arbejde for to af vores projektledere, som sidder med ansvaret for hhv. energieffektivitet i bygninger og industri samt fjernvarme og bioenergi. Læs mere om stillingen her.