Spring til indhold

Nyheder

Insider

Globale partnerskaber, grønne værdikæder og energipolitiske pejlemærker

Efterårets og vinterens begivenheder har budt på både stærke markeringer og strategiske aftryk for Danmark i den globale grønne omstilling. Her får du et overblik over centrale aktiviteter de sidste par måneder.
image
By Joel Matias Jonsson | [email protected]
4 december 2025

COP30: Dansk engagement og partnerskaber i fokus i Belém

H.M. Dronning Mary besøgte den danske pavillon under COP30 i Belém.

COP30 i Belém, Brasilien, blev endnu en påmindelse om, hvor kompleks og presserende den globale klimadagsorden er.

Trods politiske spændinger og en dramatisk brand under forhandlingerne blev topmødet afsluttet med Mutirão-aftalen – opkaldt efter det brasilianske ord for fælles indsats. Aftalen sigter mod at styrke den globale klimaindsats gennem samarbejde, ambition og implementering, men mangler klare skridt til udfasning af fossile brændsler.

På den danske pavillon var budskabet klart: handling, partnerskaber og løsninger. Gennem mere end 40 events og talrige møder blev der delt erfaringer og opbygget samarbejder på tværs af sektorer og landegrænser. Pavillonen fungerede som platform for danske virksomheders grønne løsninger og ambitioner inden for bl.a. energieffektivisering, grøn skibsfart og CO₂-reduktion.

Blandt højdepunkterne var lanceringen af et nyt klimamål, internationale alliancer som GONE (Group of Negative Emitters) og drøftelser om fremtidens klimafinansiering. Ikke mindst satte H.M. Dronning Mary et kongeligt lys på Danmarks grønne engagement under sit besøg på den danske pavillon.

Tak til alle partnere, oplægsholdere og deltagere, der bidrog til at gøre pavillonen til et samlingspunkt for klimaambition og internationalt samarbejde. Næste stop: COP31.

Læs mere om highlights fra den danske indsats under COP

Ny podcastserie: Grøn omstilling med bundlinjen i behold

Jeres virksomhed/organisation har nu mulighed for at blive tilknyttet internationale events direkte på jeres solution provider profil.

Hvordan lykkes man med at gøre værdikæder grønne uden at tabe konkurrenceevne?

Det spørgsmål stiller vi i ’Next stop: Green business’ – en ny podcastserie fra State of Green, som udfolder danske virksomheders erfaringer med bæredygtig omstilling.

I korte episoder deler virksomheder, såsom ROCKWOOLGrundfosVELUXFLSNKTHempelPensionDanmark, Schneider Electric og Danfoss deres tilgang til grøn forretning med fokus på både innovation og robusthed.

Serien er optaget ude i virksomhederne og skabt til at inspirere virksomheder med omstilling af deres værdikæder.

Du kan finde episoderne udfoldet som artikler på stateofgreen.com eller lytte med via Spotify eller Apple Podcast.

*De sidste tre episoder lanceres ugentligt i december måned.

IEA’s World Energy Outlook 2025: Grøn omstilling og energisikkerhed går hånd i hånd

Den nyeste udgave af World Energy Outlook fra Det Internationale Energiagentur (IEA) tegner et klart billede: elektrificering, vedvarende energi og robuste forsyningskæder er ikke blot klimapolitiske ambitioner – de er forudsætninger for fremtidens energisikkerhed.

Rapporten peger på, at elforbruget vil stige med over 40 % frem mod 2035, særligt drevet af elektrificering af transport, industri og varme. Samtidig cementerer solenergi og vind deres position som de hurtigst voksende energikilder, understøttet af stigende investeringer i energieffektivitet og ny atomkraft.

Et centralt fokus i årets rapport er de kritiske mineraler, som danner rygraden i den grønne omstilling. Her fremhæves behovet for diversificering og bæredygtige løsninger – områder hvor Danmark og danske virksomheder har mulighed for at tage lederskab gennem cirkulære forretningsmodeller og ansvarlig råvareudvinding.

Læs mere om World Energy Outlook 2025

Læs mere

Insider