I dag er byer hjemsted for over halvdelen af ​​verdens befolkning og er ansvarlige for 70 procent af drivhusgasudledninger. Efterhånden som byer i stigende grad kæmper med de negative virkninger af den globale opvarmning, repræsenterer de også en vigtig del af mobiliseringen af den grønne omstilling. Midt i disse udfordringer står en gruppe byer, som går forrest for at skabe en bæredygtig fremtid for deres samfund og planeten. Danske byer og kommuner er en vigtig del af denne indsats.

Denne artikel er et uddrag af vores podcast-episode om subnational klimahandling og en del af podcastserien Sound of Green. I episoden udforsker vi, hvordan byer tager føringen i kapløbet til netto-nul i selskab med Mark Watts, Direktør for C40-netværket, overborgmester Sophie Hæstorp Andersen fra København, Pelle Bournonville, Projektchef i Realdania og Louise Koch Programme manager for globale partnerskaber og kommunikation i Grundfos.

Byer i en fælles indsats mod netto-nul

Grundet udfordringer såsom klimaændringer og voksende befolkningsbehov, står byer i dag over for et stigende pres for at mindske belastningen af deres ressourceforbrug. Det er derfor ikke svært at besvare spørgsmålet om, hvorfor et fokus på byer er nødvendigt i den grønne omstilling. Men der er også en anden dimension i spørgsmålet om ledelse og samarbejde.

“Når man ser på en global udfordring som klimasammenbrud, kan det kun løses gennem globalt samarbejde, og dette er en mangelvare. Men en af ​​de grupper, der består af de mest magtfulde ledere i verden, har fundet en måde at arbejde sammen på tværs af kulturelle økonomiske geografiske barrierer. Dette er borgmestrene.” Mark Watts, Direktør for C40 Netværket

C40 er et globalt præstationsbaseret netværk bestående af næsten 100 borgmestre på tværs af verdens førende byer, som har forenet sig, for at konfrontere klimakrisen. Som Mark Watts forklarer, har by-ledelse vist sig at være en produktiv kraft i den grønne omstilling af vores samfund:

“Det er meget konkurrencepræget, men det er en konkurrence mod toppen, hvor de bedste ideer kopieres for at gøre byer mere beboelige og mere bæredygtige. Konkurrenterne slås ikke med hinanden, og de siger bestemt ikke, at de ikke er villige til at tackle forureningen i vores by, medmindre de tackler forureningen i deres by først. Det er den store fordel ved at arbejde med byer.” Mark Watts, Direktør for C40 Netværket

Københavns som klimmainnovatør

Af de næsten 100 byer, der nu er en del af C40, er de fleste af dem såkaldte megabyer – byer, der allerede har eller forventes at have en befolkning på over 3 millioner mennesker i 2030. Mindre byer er dog også inkluderet i netværket og er blevet anerkendt som klimainnovatører. En af de første, der gjorde dette var København.

På trods af at København er en af ​​de mindste byer i netværket, har den danske hovedstad ikke stået tilbage fra at have store ambitioner, når det kommer til sin klimaindsats.

I begyndelsen af ​​2010’erne afgav København en række grønne tilsagn, herunder et mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad. Med dette mål har den danske hovedstad sat en kurs, der kræver en omfattende holistisk indsats:

“København forpligtede sig i 2012 ikke alene til en skybrudsplan og til klimatilpasningsmål, men også til at sænke CO2-udledningen og vores klimaaftryk, samt at være klimaneutral i 2025. Siden da har vi arbejdet med køreplaner med henblik på at sænke vores samlede klimaaftryk af byen. Først og fremmest har vi forbedret fjernvarmen, så fjernvarmen i vores kommune er grøn. Vi er derudover gradvist gået over til vedvarende energi, og vi har også haft fokus på transport og affaldshåndtering.” Sophie Hæstorp Andersen, Overborgmester i København og næstformand i C40-netværket

Med denne indsats har København reduceret sine udledninger med 80 procent. Undervejs har Københavns medlemskab af C40 været med til at sikre, at byen arbejder målrettet på at realisere sin ambition. Som overborgmesteren siger, så genererer globalt samarbejde inspiration og de nødvendige ressourcer til at træffe kloge valg:

“C40-borgmesternetværket har i København hjulpet os med at sikre, at vi lavede de rigtige målinger, og sørget for, at vi havde de rigtige data, som vi kunne sammenligne med andre byer globalt. Så de ting, vi gør, er faktisk at hjælpe og være realistiske og ikke kun at skrive fine ord på et stykke papir, der ligger i skuffen. Hvis man ikke arbejder databaseret, er det meget svært at sikre sig, at man rent faktisk gør det rigtige.” Sophie Hæstorp Andersen, overborgmester i København og næstformand i C40-netværket.

Danske kommuner blandt verdens første

I 2019 igangsatte den danske filantropiske forening Realdania DK2020-projektet med ambitionen om at accelerere indsatsen for at opfylde Parisaftalen på kommunalt plan. Ideen blev født ud af det arbejde, som C40 havde gjort for at etablere en standard for klimahandlingsplanlægning, der var i overensstemmelse med Parisaftalen.

DK2020 har gjort Danmark til det første land i verden, hvor alle kommuner udarbejder klimahandlingsplaner for at opfylde målene i Paris-aftalen. Nu, fem år senere, har 96 ud af Danmarks 98 kommuner udviklet Parisaftale-kompatible klimahandlingsplaner. Men hvad skal der til, for at skabe denne form for klimahandlingsplanlægning? DK2020-indsatsen kan opdeles i fire hovedkomponenter:

1. For det første, et omfattende klimaregnskab involverende alle væsentlige emissionskilder.
2. For det andet, en helt anden måde at forstå og tackle klimatruslerne i forhold til at udvikle klimatilpasning. Mange kommuner i Danmark har arbejdet flittigt med regn som den primære trussel og haft enormt detaljerede planer for, hvordan ekstremregn skal håndteres. Langt færre har i omfattende grad arbejdet med at forstå alle de mulige trusler.
3. Det tredje ben er i høj grad relateret til det tværorganisatoriske fundament eller den tværorganisatoriske involvering i planudviklingen i kommunen. Altså ikke bare den lille klimaafdeling og nogle få direktører og måske en borgmester, men på tværs af alle slags forretningsområder for kommunen fra velfærds- og sundhedsvæsen til unge og uddannelse osv.
4. Og så endelig, konsensus og basisopbygning med kommunen og alle de andre aktører, som f.eks. lokale unge, lokalbefolkning og lokale virksomheder. En opbygning af alliancer og forståelse.

Kilde: Pelle Bournonville, specialrådgiver og projektleder i Realdania

I dag har alle DK2020-partnere forlænget deres engagement frem til 2027 med Klimaalliancen, et nyt partnerskab, der støtter danske kommuner i at gå fra klimaplanlægning til klimaindsats.

En af de løsningsudbydere, der har indgået et partnerskab med danske byer og kommuner for at opfylde deres klimamål, er Grundfos. Vand spiller en nøglerolle i den grønne omstilling af vores byer, både med hensyn til at mindske emissioner og tilpasse vores forsyning og behandling af vand til de trusler, klimaændringerne medfører. Det anslås, at vandforsyningssektoren står for 2 procent af globale drivhusgasudledninger. Dette er nogenlunde det samme som i luftfartsindustrien.

“At flytte og behandle vand kræver faktisk ret meget energi. Efterhånden som vi skal flytte og behandle vand mere for en voksende befolkning i en verden, der er påvirket af klimaændringer, bliver energieffektive løsninger virkelig vigtige. En stor mulighed for reduktion af CO2-udledning er levering af drikkevand eller opvarmning, køling af store kommercielle bygninger eller hospitaler, hvor vi typisk kommer ind med løsninger, der kan hjælpe med at reducere kulstofemissioner gennem intelligente pumpeløsninger og vandhåndteringsløsninger.” Louise Koch, Group Head of Sustainability i Grundfos

Lokale løsninger, global indvirkning

Byerne rummer det lokale kendskab, der gør det muligt for Grundfos’ løsninger at have størst mulig effekt. Som sådan har Grundfos taget sit partnerskab med byer til en global skala ved at indgå i et partnerskab med C40 og at engagere sig i et globalt netværk af byer er utroligt meningsfuldt i forhold til at udvikle skalerbare løsninger:

“Vi kommer med de tekniske løsninger og viden om vandbehandling, hvordan man behandler vand, hvad enten det er til industri eller drikkevand eller køling eller opvarmning i bygninger. Men selvfølgelig kræver applikationen en bestemt sammenhæng, hvad enten det er København som den største by i Danmark eller om det er en lille kommune i Vestjylland, som kræver lokalkendskab. Og det er her, det er vigtigt at være partner.” Louise Koch, Group Head of Sustainability i Grundfos

Mens danske byer og kommuner bestemt ikke har alle svarene, udviser de enormt potentiale og den vilje, der ligger i byer over hele verden, til at stå i spidsen for den grønne omstilling. Heldigvis er deres succes frit tilgængelig for enhver at efterligne og ophøje.

“Jeg siger ikke, at vi har fundet den hellige gral, og at vores model er den rigtige for alle, men der er bestemt inspiration at hente. Og med alle midler, som vi har prædiket for vores egne kommuner, er der ingen copyrights på klimaindsatsen. Tig, lån, stjæl, fremskynd dit arbejde, og vis andre, at du kan klare det. Så vinder alle.” Pelle Bournonville, specialrådgiver og projektleder i Realdania

Lyt til episoden i sin helhed på din foretrukne podcast-platform eller ved at klikke nedenfor: