Spring til indhold

Nyheder

Solution providers

Nyt på stateofgreen.com: Få eksponeret nyheder, events og publikationer over for internationale målgrupper

Vi har rullet en række tekniske forbedringer ud på stateofgreen.com, som skal gøre det lettere for internationale gæster at finde indhold fra danske grønne løsninger. Det omfatter blandt andet implementeringen af et nyt søgemodul samt muligheden for at se nyheder, events og publikationer fra danske solution providers.

Stateofgreen.com er Danmarks største digitale udstillingsvindue for internationale besøgende med interesse i at samarbejde med eller lade sig inspirere af danske grønne løsninger. Vi bruger aktivt platformen til at forbinde nationale og internationale aktører – blandt andet gennem deling af casestories, perspektivartikler og kontaktinformation på danske løsningsudbydere.

For at understøtte synliggørelsen af danske projekter og grønne kompetencer har State of Green gennemført en række optimeringer på platformen. Målet er både at lette adgangen til relevant indhold og at åbne op for flere typer engagerende formater fra vores partnernetværk.

Optimering af søgemodul til cases, nyhedsartikler og publikationer

Som ny funktion har vi gjort det lettere at finde cases, nyheder og partnerprofiler via et nyt søgemodul på følgende undersider:

Opdateringen er del af vores løbende indsats for at forbedre brugeroplevelsen og sikre bedre adgang til den store mængde indhold på sitet.

Nyt: Promover dine events, publikationer og partnernyheder

Samtidig åbner vi nu for deling af yderligere indhold fra vores danske partnere på stateofgreen.com. Udover de eksisterende formater solutions og news, som allerede kan uploades fra partnerprofiler, er det nu også muligt at få eksponeret følgende:

Internationale events:

Har I et internationalt orienteret event, der kunne være relevant for udenlandske stakeholders – herunder beslutningstagere, medier, R&D eller potentielle samarbejdspartnere? Så er det nu muligt at få det oprettet i vores eventoversigt på stateofgreen.com/events.

Det kan både være fysiske events som konferencer og netværksmøder eller digitale formater som webinarer. Nationale events er også relevante, så længe de henvender sig til en international målgruppe.

Når dit event er oprettet, bliver det en del af State of Greens platform og kan synliggøres gennem kampagner, nyhedsbreve og sociale medier. Eventet vises i eventoversigten og knyttes til jeres partnerprofil, så interesserede let kan finde og kontakte jer.

OBS: For at få jeres event på platformen, bedes I sende en kort beskrivelse af eventet til [email protected]. Vi vurderer herefter relevansen, sender en template retur og står for evt. publicering. Vi forbeholder os retten til at afvise indhold, der ikke lever op til kravspecifikationerne (se vores Solution Provider Policy).

Fagpublikationer og white papers:

Står du bag en ny publikation, der fremhæver danske styrkepositioner eller viden inden for grøn omstilling?

Der kan både være tale om fagligt funderede white papers, positioneringspapirer, casesamlinger eller andre faglige magasiner, der kan være af relevans for internationale målgrupper.

Publikationerne vil blive tilknyttet jeres solution provider profil – og det vil fremstå klart og tydeligt, at det er jer der er afsender af indholdet.

OBS: Publikationerne må ikke være produktkataloger eller salgsbrochurer, men skal i stedet være centraliseret omkring vidensudveksling og hvordan jeres løsninger og projekter er med til at bidrage til den grønne omstilling.

Publikationer sendes til [email protected] sammen med en kort beskrivelse af relevansen for en international målgruppe. Vi vurderer indholdet og sender en template retur ved godkendelse. Vi forbeholder os retten til at afvise indhold, der ikke lever op til kravspecifikationerne. (Læs mere i vores solution provider policy).

Publikationsoversigt på stateofgreen.com

Som partner og solution provider, har du mulighed for at få promoveret white papers og andre publikationer i State of Greens publikationsarkiv.

Se publikationsoversigt

Publikationsoversigt på stateofgreen.com

Partnernyheder:

Vi har tydeliggjort partnernyheder på stateofgreen.com/news, hvor nye perspektiver og nyheder fra solution providers nu løftes frem – side om side med generelle nyheder fra den grønne omstilling.

Med tydelig mærkning som “Partner news” kan brugerne lettere navigere i nyhedsfeedet. Formatet giver øget mulighed for at dele viden, partnerskaber og projekter med internationalt potentiale.

Nyhedsoversigt på stateofgreen.com

Få vist din nyhed som ‘partner news’ på stateofgreen.com.

Se nyhedsoversigt

Nyhedsoversigt stateofgreen.com
logo

Har du spørgsmål?

Joel Matias Jonsson
Web Editor & Digital Project Manager

[email protected]

+45 4010 6518