Spring til indhold

Nyheder

Få dine løsninger og projekter eksponeret til World Hydrogen Summit

Den 13-15 maj løber World Hydrogen Summit af stablen, når hydrogen-eksperter og professionelle fra hele verden samles i Rotterdam. Få fremvist dine internationale løsninger og projekter på tværs af hele hydrogenværdikæden gennem vores interaktive Green Together Experience, som vil være til stede under messen.

Den 13.-15. maj samles eksperter, virksomhedsledere og beslutningstagere for at diskutere de seneste fremskridt, udfordringer og muligheder inden for grøn hydrogenproduktion til World Hydrogen Summit i Rotterdam.

State of Green er en del af den danske pavillon, og giver derfor vores partnere en eksklusiv mulighed for digital tilstedeværelse helt gratis. Som en solution provider hos State of Green har du og din virksomhed nemlig en unik mulighed for at få eksponeret jeres grønne løsninger på World Hydrogen Summit.

Ved at uploade en case omhandlende grøn hydrogenproduktion fra et udenlandsk projekt eller international aftale fra jeres profil på stateofgreen.com, har I mulighed for at automatisk også blive en del af den danske pavillon på World Hydrogen Summit.

Gennem vores interaktive Green Together Experience, vil State of Green nemlig være tilstede for at præsentere løsninger og projekter fra danske power-to-X aktører under messen i Rotterdam. Det digitale udstillingskoncept, udviklet i samarbejde med Udenrigsministeriet, fremhæver danske løsninger og samarbejder i hele verden, og bruges – udover på World Hydrogen Summit – af danske ambassader, generalkonsulater og innovationscentre rundt omkring i verden i forbindelse med internationale events og konferencer.

Sådan uploader du dine løsninger

For at uploade en case på stateofgreen.com skal du have en solution provider profil. Hvis ikke du har en profil, kan du oprette en ved at følge denne guide.

Når du har en profil, kan du uploade cases ved at følge

  1. Log ind på din profil på stateofgreen.com.
  2. Klik på “Add new post” under “solutions” i din profilmenu.
  3. Udfyld de relevante felter med information om jeres løsning og dens internationale anvendelse.
  4. Marker jeres case med “Green Hydrogen” og/eller “power-to-X” som focus area.
  5. Tryk på “Submit for review” for at uploade jeres case. State of Greens webredaktion sørger herefter for at gennemse casen og publicere den på stateofgreen.com

Læs hele vores manual til at uploade solutions.

Du kan læse mere om hvad en god case indeholder i denne inspirationsguide.

Deadline for upload af cases er den 29. April 2024.

Når din case er publiceret på stateofgreen.com, vil vi I State of Green sørge for at få tilføjet din case til vores Green Together Experience. Vær opmærksom på, at vi forbeholder os retten til at redigering ift. at få casen tilpasset i passende format.

Vi glæder os til at læse jeres cases og ser frem til at hjælpe dem ud i verden!

Har du spørgsmål?

Ræk endelig ud til os, så hjælper vi med at få præsenteret jeres grønne løsninger.

logo

Maja Østergaard
Head of Partnerships (Power-to-X, CCUS & Transport)

[email protected]

+45 2249 6515
logo

Joel Matias Jonsson
Web Editor & Digital Project Manager

[email protected]

+45 4010 6518

Læs mere