IPCC, International Energy Association og Den Europæiske Union har alle anerkendt kulstoffangst og -lagring (CCS) som en vigtig teknologisk byggesten i at reducere CO2-emissioner i fremtiden.

Nedenfor finder du seneste episode fra vores Sound of Green podcast, hvor vi interviewer professor Philip Fosbøl om Danmarks potentiale for CO2-lagring, besøger Project Greensand, som er verdens første offshore CO2-lagringspilot på tværs af landegrænser, og taler med Danske Rederier om brugen af danske højborge til søs i accelerationen af bæredygtige fremskridt på tværs af industrier.

For at lytte til episoden i sin helhed skal du trykke på spil nedenfor ellers kan du finde episoden på din foretrukne podcast-app:

I de seneste år er et bestemt fire-bogstavet akronym blevet fast inventar i debatter om den grønne omstilling. Dette er CCUS, som står for Carbon Capture, Utilisation and Storage. Bag disse bogstaver og ord ligger en indsats, som internationale organer som IPCC-panelet og EU har betragtet som vigtig for en rettidig og vellykket global grøn omstilling.

I de mest fundamentale vendinger drejer CCUS sig om at fange CO2 fra emissionspunkter, såsom kraftværker eller industrianlæg, der bruger enten fossile brændstoffer eller biogene brændstoffer. Derudover handler CCUS også om at transportere CO2 et sted hen, hvor det enten anvendes til alternative formål som f.eks. omdannelse til grønne brændstoffer, eller at blive lagret i geologiske formationer under jorden. Det ultimative mål med kulstoffangstteknologi er at reducere emissionerne ved aktivt at fjerne CO2 fra atmosfæren.

Det er vigtigt at bemærke, at CCUS ikke ændrer den generelle internationale konsensus om, at vedvarende energi og energieffektivitet stadig udgør vores mest fremtrædende og afgørende indsatsområder i den globale grønne omstilling. Men i betragtning af nutidens udfordringer og den stigende globale efterspørgsel efter energi, er vi nødt til at tage presserende skridt for at reducere udledningerne. Desuden står vi over for sektorer, hvor fuldstændig dekarbonisering enten er økonomisk uoverkommelig eller teknisk umulig, hvilket udgør en betydelig global forhindring for overgangen. CCUS præsenterer en løsning, der hjælper med at bygge bro over disse kløfter, så vi kan nå vores fælles mål, såsom dem fastlagt i Paris-aftalen, inden det er for sent.

Den nuværende tilstand af Danmarks grønne omstilling indebærer et bredt mikrokosmos af, hvordan CCUS kan vise sig at være til stor nytte. Danmark har et ambitiøst mål om at reducere udledningen af ​​drivhusgasser med 70 % i 2030 og nå nettonul i 2050. Men der er visse sektorer, hvor vedvarende energi alene ikke vil kunne bringe os derhen, som Philip Fosbøl, lektor ved Danmarks Tekniske Universitet, forklarer:

”Når vi ser på Danmarks samlede udledninger, ligger de i området mellem 30 og 50 millioner tons. Dette er relativt lavt i sammenligning med mange andre lande. Dog findes to sektorer i Danmark, nemlig landbrugssektoren og cementsektoren, hvor det er særligt udfordrende at reducere udledningerne. Disse to sektorer har begrænsede muligheder for omstilling. Selvom vi kan tilføre dem masser af vindmøller og grøn teknologi, er det stadig svært at opnå en betydelig reduktion, da selve deres kerneaktiviteter er forbundet med udledninger. Hvis vi ønsker at tackle klimaforandringerne effektivt, kan man argumentere for, at vi skal finde måder at adressere og reducere udledningerne i sektorer som cementindustrien og landbruget i Danmark.” Philip Fosbøl, Associate professor ved Danmarks Tekniske Universitet

CCUS tilbyder en løsning for at tackle de udfordrede sektorer, der er vanskelige at omstille. Ved at indfange CO2 fra deres industrielle processer og enten lagre det eller ved at anvende CO2 til alternative grønne formål, kan vi håndtere deres udledninger. Selvom CCS og CCU bestemt er sammenkoblet, er der også væsentlige forskelle i deres respektive værdikæder.

Så hvor langt er vi i udviklingen af CCS?

”Teknologien er bevist i til CO2-opsamling, og er bevist i forhold til CO2-transport, og er blevet dokumenteret andre steder i verden i forhold til CO2-lagring. Men i Danmark, i det nordlige Skandinavien og i Europa generelt, har vi endnu ikke set den fulde integration af CO2-opsamling, transport og lagring.” Philip Fosbøl, Associate Professor ved Danmarks Tekniske Universitet

I den sydlige del af Nordsøen ligger det udtømte oliefelt Nini West. Det er her, at det danskledede Project Greensand i øjeblikket udstikker en retning for at realisere en fuldt operativ CCS-værdikæde.

“Greensand-projektet fokuserer på CO2-lagring og drager nytte i grunden den eksisterende infrastruktur i Nordsøen, som oprindeligt blev opbygget til olie- og gasudvinding. Vores mål er nu at undersøge, om vi kan genanvende denne infrastruktur ved at omlægge strømmen fra udvinding af olie og gas til faktisk at injicere CO2 ned i reservoiret. Dette giver os mulighed for at lagre CO2 permanent i jorden, hvilket resulterer i fjernelse af CO2 fra atmosfæren og langvarig opbevaring i dette reservoir.” Mads Gade, repræsentant for Project Greensand

Greensand-konsortiet er sammensat af 23 forskellige danske og internationale partnere, der alle bidrager med ekspertise inden for alle aspekter af CCS-værdikæden. Dette omfatter universiteter, forskningsinstitutioner, energiselskaber, virksomheder involveret i opsamling, transport og offshore-aktiviteter.

I de seneste år har konsortiet arbejdet målrettet på at demonstrere, hvordan den eksisterende gas- og olieinfrastruktur i Nordsøen kan tilpasses og anvendes til permanent lagring af CO2. Som Mads Gade forklarer, er den presserende klimakrise afgørende for at finde en effektiv måde at implementere CCS på med succes:

”Afhængigt af de netto-nul-mål, der er fastsat, skal vi faktisk lagre mindst seks gigaton CO2 om året for at opnå netto-nul-emissioner inden 2050. Dette gør det til en yderst kritisk komponent for at nå vores netto-nul-mål og de globale ambitioner, vi har. Der er simpelthen for meget CO2 i atmosfæren, og CCS vil spille en afgørende rolle ved permanent at fjerne en del af dette overskud.” Mads Gade, repræsentant for Project Greensand

En af de vigtigste opfattede barrierer for CCS, som Greensand har taget et stort skridt for at overvinde, er at finde ud af, hvordan man kan transportere CO2 til lagerpladser på en sikker, effektiv og grøn måde. Her har konsortiet kunnet trække på den danske shippingindustri, som har den form for erfaring og ambitioner, der skal til for at se det igennem.

De danske myndigheder og rederier befinder sig i frontlinjen af den grønne omstilling og arbejder aktivt på at fremme klimaforanstaltninger samt ambitiøs global regulering med henblik på netto-nul-udledning fra skibsfart. Store aktører som Mærsk er pionerer med deres ambitiøse strategier. Desuden har Dan Unity CO2, en partner i Greensand projektet, udviklet verdens første specialiserede forsendelsesenhed til kulstofopsamling og -lagring.

Skibsfartsindustriens engagement i at udvikle grønne løsninger samt succesen med projekt Greensand repræsenterer et klart signal om, at sektorer, der traditionelt er forbundet med fossilindustrien, er klar og i stand til at tage del i den grønne omstilling. CCS giver dem mulighed for at påtage sig nye roller.

”Vi repræsenterer lagringsoperatørerne. For det andet repræsenterer vi de forhåbentlig kommende transportører af CO2 og herved spørgsmålet om maritime transport. Og for det tredje repræsenterer vi, lad os kalde det, parallelservice industrien. I dag servicerer en masse maritime operatører, en masse skibsejere de eksisterende olie- og gasplatforme i Nordsøen. Det, vi håber på, er at netop den del af serviceindustrien vil transcendere en-til-en til de fremtidige lagersteder.” Direktør Thomas Sylvest, Politik og Analyse, Dansk Søfart

Lyt til hele afsnittet: