Efter to intense uger er COP30 i Belém, Brasilien, nu rundet af. Og sjældent har følelsen af både hastværk og kompleksitet i de globale klimaforhandlinger været mere tydelig. Forhandlingerne trak ud til de sene timer – og blev endda kortvarigt afbrudt af en dramatisk brand i Blue Zone – men endte med vedtagelsen af en ny aftale: Mutirão-aftalen. Navnet stammer fra det oprindelige Tupi-Guarani og betyder “fælles indsats”. Aftalen skal genoplive klimahandlingen gennem øget enhed, ambition og implementering.

Selvom aftalen er blevet kritiseret for ikke at adressere centrale spørgsmål – herunder en udfasning af fossile brændsler – markerer den et skridt fremad. Og hvor de formelle forhandlinger i perioder havde svært ved at bygge bro mellem ambition og handling, blev der leveret på mange andre områder.

Det kunne især mærkes i Danmarks Pavillon, hvor to ugers dialog, partnerskaber og løsningseksport viste, hvad der er muligt, når offentlige og private aktører går sammen. Fra grøn skibsfart og cirkulær økonomi til kulstoffjernelse og klimafinansiering blev pavillonen et levende samlingspunkt for globalt samarbejde og klimahandling.

1. Mutirão: Enighed, men begrænset ambition

COP30’s slutdokument bekræftede målsætningen om at begrænse temperaturstigningen til 1,5°C og introducerede frivillige initiativer som Global Implementation Accelerator og Belém Mission to 1.5. Aftalen sigter mod at tredoble klimafinansiering til udviklingslande og nå op på 1,3 billioner USD årligt inden 2035, med øget fokus på tilpasning og finansiering af tab og skader.

Men den mangler en konkret plan for udfasning af fossile brændsler og svækker IPCC’s rolle som primær videnskabelig autoritet. Danmark og andre EU-lande udtrykte skuffelse over det manglende ambitionsniveau, men understregede, at handling ikke kan afvente det perfekte.

“Den globale klimahandling går alt for langsomt. EU har kæmpet for at reducere udledninger globalt. Vi mener ikke, aftalen er ambitiøs nok. Men vi er med, fordi vi står skulder ved skulder med verdens fattigste lande. Her har vi forpligtet os til øget finansiering af klimatilpasning, som direkte gavner de mest sårbare,”
– Lars Aagaard, Klima-, Energi- og Forsyningsminister

2. Partnerskaber og handling i fokus i Danmarks Pavillon

Gennem to travle uger var Danmarks Pavillon mødested for løsninger, dialog og grænseoverskridende samarbejde. På trods af logistiske udfordringer, varme og høj luftfugtighed, bød pavillonen på mere end 40 events, 50+ bilaterale møder, briefinger fra forhandlingerne og tre netværksreceptioner med deltagelse fra regeringer, virksomheder og civilsamfund.

Danske virksomheder præsenterede løsninger inden for energieffektive bygninger, industriel afkarbonisering, fødevaresystemer og grøn skibsfart – med det offentligt-private partnerskab som en rød tråd.

“Den danske erhvervsdelegation forvandlede pavillonen til et levende udstillingsvindue for løsninger, der understøtter en retfærdig og grøn omstilling. Vi er stolte af endnu en gang at vise, at Danmarks offentligt-private partnere står sammen om den grønne omstilling og om at skabe klimapartnerskaber på tværs af grænser,”
– Finn Mortensen, Direktør, State of Green

3. GONE: Danmark fremmer klimaneutralitet og CO₂-fjernelse

Et højdepunkt i pavillonen var ministerpanelet organiseret af Group of Negative Emitters (GONE), hvor Lars Aagaard deltog sammen med ministre fra Sverige, Surinam, Holland og Finland. Her blev der sat fokus på behovet for at kombinere dybe reduktioner med troværdige og verificérbare CO₂-fjernelsesmetoder.

GONE blev lanceret af Danmark ved COP28 og samler lande med ambitionen om at gå ud over klimaneutralitet og blive klima-negative efter 2045 – altså at fjerne mere CO₂, end de udleder.

Med Danmarks nye 2035-mål om 82–85 % reduktion og en central rolle som EU-formandskabsland i den resterende del af 2025, fortsætter Danmark som en drivkraft for ambitiøs, vidensbaseret klimapolitik.

4. Udover olie og gas: Klimafinansiering i centrum

Et centralt tema i Danmarks Pavillon var klimafinansiering – især i relation til udfasning af fossile brændsler i næste generation af nationale klimaplaner (NDCs 3.0). Under et high-level event arrangeret af Beyond Oil and Gas Alliance, Finansministeriet og Dansk Industri blev emnet sat i kontekst af global økonomisk politik.

Dagens budskab var tydeligt: Fremskridt i klimaarbejdet kræver finansielle systemer, der effektivt kan rejse, allokere og afbøde risici – især i udviklingslande. Bedre internationalt samarbejde og adgang til datadrevne beslutninger er afgørende for at indfri de globale klimamål.

Diskussionerne var tæt knyttet til Mutirão-aftalens mål om at rejse 1,3 billioner USD årligt til klimafinansiering frem mod 2035.

5. Kongeligt besøg: Dronning Mary i Danmarks Pavillon

Den 11. november besøgte H.M. Dronning Mary Danmarks Pavillon og satte spot på Danmarks grønne løsninger og internationale partnerskaber.

Hun blev modtaget af brasilianske guvernører og danske nøgleaktører, herunder Ole Thonke (Udenrigsministeriet), Anne Højer Simonsen (DI) og Finn Mortensen (State of Green). Under besøget mødte hun danske virksomheder som VELUX, Rambøll og Ørsted og deltog i to events:

• Charting the Course on Green Shipping (Maersk og European Energy)

• Circular Economy Solutions (Novo Nordisk)

Besøget bekræftede Danmarks stærke tilstedeværelse ved COP30 – og værdien af sektorovergribende samarbejde.

Obrigado Belém – vi ses ved COP31

Mens verden fordøjer resultaterne fra COP30, er budskabet fra Danmarks Pavillon klart: Fremskridt kræver partnerskaber. Vejen frem er lang, men med globalt samarbejde og de rette løsninger i hånden kan – og skal – den grønne omstilling accelereres.

En stor tak til alle partnere, oplægsholdere og besøgende, der deltog i Belém. Og en særlig tak til vores medarrangører: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Udenrigsministeriet og Dansk Industri.

Vi ses ved COP31.