Spring til indhold

Nyheder

Insider

Kickstart efterårets aktiviteter: Fire events med grønne løsninger i fokus

Sommeren går på hæld, og efteråret nærmer sig – og med det en række nye muligheder for at samle kræfterne om den grønne omstilling. Det betyder nye muligheder for at genoptage dialogen, skabe nye relationer og styrke samarbejdet om dansk eksport af grønne løsninger.
image
By Joel Matias Jonsson | [email protected]
13 august 2025

Her får du et overblik over fire kommende events, hvor netværk, partnerskaber og klimaløsninger er i centrum.

Solution Provider Day 2025 i House of Green, København

Den 21. August inviterer State of Green til Solution Provider Day i House of Green.

Hvordan kan du som virksomhed eller organisation bruge State of Greens platforme og netværk til at skabe ny internati

onal synlighed? På Solution Provider Day får du en introduktion til vores arbejde og de mange muligheder, vi stiller til rådighed – fra digitale promoveringsværktøjer og Danmarks største database for grønne løsninger til tours og delegationer i House of Green.

Dagen er også en oplagt mulighed for at møde vores sektorrådgivere, kommunikations- og toursteam og for at udveksle erfaringer med andre danske aktører, der arbejder med grøn omstilling.

Læs mere om Solution Provider Day 2025 i House of Green, København

Det Nationale Klimatopmøde hos Klimatorium, Lemvig

Den 20–21. august samles 500 eksperter, beslutningstagere og fagfolk hos Klimatorium i Lemvig til dette års Nationale Klimatopmøde. Årets tema er “Klimahandling – hvordan?”, hvor der bliver sat fokus på at omsætte visioner til konkrete løsninger i en tid, der er præget af global usikkerhed.

Dagene vil bl.a. bestå af inspirerende oplæg fra nøglepersoner i dansk og international klimapolitik. Herunder navne som; Jeppe Bruus, Ellen Trane Nørby, Birgitte Karnøe Frederiksen, Karsten Arnbjerg-Nielsen og Sebastian Mernild. Programmet byder på diskussioner om alt fra den grønne trepartsaftale og dens betydning for Danmarks klimmaindsats, samt at få indblik i EU’s Green Deal og den kommende Blue Deal.

Læs mere og tilmeld dig Det National Klimatopmøde i Klimatorium, Lemvig

Green Energy Export Day i Industriens Hus, København

For tredje år i træk samler Green Energy Export Day d. 27. august virksomheder, eksportører og energirådgivere til en dag i Industriens Hus med fokus på mulighederne på de globale energimarkeder.

Gennem konferencer, workshops og netværksaktiviteter får du de nyeste opdateringer inden for blandt andet vindenergi, grøn brint, fjernvarme, CCUS, bioenergi og energieffektivitet – med markedsindsigter fra Europa, Asien, Nordamerika, Japan, Korea, Australien, Brasilien og Ukraine.

Læs mere og tilmeld dig Green Energy Export Day i Industriens Hus, København

Vandeksportens Dag hos Danish Export Academy, Silkeborg

Den 3. september afholdes Vandeksportens Dag hos Danish Export Academy i Silkeborg. Her samles den danske vandbranche for at vende mulighederne for eksport af dansk vandteknologi og know-how til det store udland.

Vandeksportens Dag er Danmarks førende platform for at forbinde eksportører, organisationer og offentlige aktører inden for vandteknologi. Programmet spænder fra oplæg om geopolitiske udfordringer til konkrete markedsmuligheder, og giver rig lejlighed til at styrke relationer både nationalt og internationalt.

Læs mere og tilmeld dig Vandeksportens Dag hos Danish Export Academy i Silkeborg

Kort fortalt:
Efteråret byder på en række muligheder for at møde ligesindede, udveksle viden og finde nye samarbejdspartnere – med danske klimaløsninger som det fælles omdrejningspunkt. Jeg håber, at vi ses.

Gik du glip af det?

COP30 annoncerer tematiske dage til dette års klimatopmøde

COP30 begynder så småt at nærme sig, og tidligere på ugen blev de officielle tematikker for dette års klimatopmøde offentliggjort.
Læs mere og få overblikket

Ny publikation om konkurrenceevne og dekarbonisering af industrien

Effektivitet, cirkularitet og innovation er nøglen, når industrien skal reducere CO₂ og styrke konkurrenceevnen. Med et nyt white paper, dykker vi ned i hvordan industrien kan sænke omkostninger, øge robusthed og skabe vækst.
Læs mere om publikationen

Global konference sætter fokus på klima og fødevaresikkerhed

Den 1.–2. oktober 2025 samler Agri Food & Climate Circle i København beslutningstagere, virksomheder og forskere for at finde løsninger, der kan styrke fødevaresystemets modstandsdygtighed og samtidig fremme klimahandling.
Læs mere om eventet

Finanserings- og netværksmuligheder

Søg projektmidler til energi- og klimaprojekter hos EUDP

EUDP har offentliggjort nye indkaldelser for efterårets ansøgningsrunde i 2025. Ansøgningsfristen er d. 1 september og den økonomiske ramme ligger på op imod 200 millioner.
Læs mere og ansøg om midler

Indkaldelse til Green Labs DK-2025-II

Green Labs DK indkalder ansøgninger om støtte til etablering af faciliteter til at demonstrere og teste klimateknologier i stor skala og under realistiske omstændigheder.
Læs mere og søg tilskud

Søg tilskud gennem IEA's teknologinetværk

EUDP kan yde tilskud til dansk deltagelse i Det Internationale Energiagenturs (IEA) teknologinetværk. EUDP støtter aktiviteter, som har til formål at systematisere og dele eksisterende teknologividen på tværs af IEA-medlemslandene.
Læs mere og søg tilskud

Læs mere

Insider