Aalborg: En frontløber for bæredygtige byer
Aalborg er kendt for at være en frontløber indenfor grøn omstilling. Tilbage i 1994 udviklede Aalborg Kommune ”Aalborg Charter”, hvilket senere blev fulgt op af Aalborg Commitments i 2004. I dag har knap 3000 byer og kommuner fra Europa underskrevet Aalborg-charteret, mens omkring 700 har underskrevet Aalborg Commitments.
“I Aalborg Kommune venter vi ikke på løsninger, men udvikler dem i fællesskab. Derfor er det vigtigt, at vi tør gå forrest og skubbe på for mere grøn udvikling i hele Europa. For mig at se er erfaringsudvikling og fællesskaber noget af det allervigtigste for at sætte fart på den grønne udvikling, og det glæder mig meget, at vi er værter for Aalborg 2024. Jeg ser frem til at udveksle erfaringer og udvikle nye tilgange til at fremme bæredygtighed i de europæiske byer,” Lasse Frimand Jensen, borgmester i Aalborg Kommune
“Med en så stor samling af politikere og embedsfolk fra hele Europa skal vi udnytte momentum og skubbe på, så vi kan få de rette rammevilkår for vores videre arbejde med en grøn og bæredygtig omstilling. Hele konferencen skal gerne munde ud i “The Aalborg Conditions”, som sætter ambitiøse rammer for det videre arbejde med en mere grøn fremtid i hele Europa. Vi venter ikke på løsninger, vi handler i fællesskab.”
På dette års konference, underskriver de deltagende kommuner og regioner dokumentet ”Aalborg-forholdene”. Denne understreger over for EU og medlemslandene, hvor vigtigt det er, at de lokale myndigheder har de rette rammebetingelser for effektivt at understøtte den grønne omstilling.
På konferencen kan participanterne derudover deltage i workshops om cirkulær økonomi, klimaaftaler mellem kommuner og virksomheder, transformation af fødevaresystemer, energiomstilling af den eksisterende bygningsmasse og meget mere.