Sustainability Summit
Hvornår:
Mandag d. 18 september – onsdag d. 20 september
Hvor:
666 3rd Avenue 21st Floor New York, NY 10017 USA
Nyheder
Climate Week NYC er den største årlige begivenhed inden for klimaområdet, og samler årligt ca. 400 arrangementer og aktiviteter på tværs af New York City. Begivenheden afholdes af Climate Group, en international non-profit-organisation, der har som mål at accelerere den grønne omstilling i samarbejde med FN’s Generalforsamling.
I år markerer 15-års jubilæet for New York Climate Week. Med en rekordstor samling af virksomheder og regeringspartnere i spidsen, er Danmark stærkt repræsenteret og klar til at engagere sig i den globale klimadialog, for at fremhæve konkrete løsninger og politiske initiativer i kampen mod klimaforandringer.
State of Green arrangerer i den forbindelse en række events med fokus på tre centrale spørgsmål for den grønne omstilling: Hvordan sikrer vi en retfærdig grøn omstilling? Hvordan finansierer vi den? Og hvordan fremmer vi samarbejdet på tværs af sektorer med henblik på at accelerere anvendelsen af grønne løsninger?
Læs mere om de forskellige events forneden.
Hvornår:
Mandag d. 18 september – onsdag d. 20 september
Hvor:
666 3rd Avenue 21st Floor New York, NY 10017 USA
Sustainability Summit NYC er drevet af offentlig-private partnerskaber, og er et tre dages topmøde med fokus på at facilitere dialog omkring FN’s mål for bæredygtig udvikling. På topmødet vil interessenter på tværs af lande og sektorer præsentere best-practives og diskutere grønne løsninger, der kan drive den bæredygtige omstilling fremad.
Topmødet, der er arrangeret af Danmarks Udenrigsministerium og partnere, omfatter 45-minutters sessioner med samtaler, debatter, netværksmuligheder samt receptioner. Målgruppen for dette arrangement er globale beslutningstagere fra regeringer, ikke-statslige organisationer, civilsamfundet og den private sektor.
På den første dag af topmødet er fokus rettet mod udfordringerne ved energiomstilling, udvidelsen af kapaciteten inden for vedvarende energi, e-brændstoffer og bæredygtige værdikæder. Åbningspanelet er arrangeret af State of Green i samarbejde med Creative Denmark, Food Nation, Healthcare Denmark og Dansk Industri.
Hvornår
Tirsdag, d. 19 september: 11:00 –14:30.
Hvor
The DiMenna Center for Classical Music, Mary Flagler Cary Hall, 450 W 37th St, New York, NY 10018
Samarbejdet mellem regeringer, den private sektor og civilsamfundet vil bestemme fremtiden for vores planet. Et stærkt samarbejde kan reducere CO2-udledninger, øge biodiversitet, og dermed bane vejen for en mere bæredygtig og modstandskraftig planet.
Med fokus på Scope 3-emissioner, mødes thought-leaders for at diskutere, hvordan regeringer, virksomheder og samfund kan bevæge sig væk fra et snævert fokus på at reducere direkte CO-udledninger, til et mere holistisk verdensbillede, hvor indirekte drivhusgasemissioner, social retfærdighed og biodiversitet er essentielle for at sikre jobs, social sammenhængskraft, samt klima og miljø i fremtiden.
Begivenheden vil bestå af en eftermiddag fuld af paneldebat, inspirende taler, samt mulighed for netværk med ligesindede.
Eventet er arrangeret af Dansk Industri, Danish Cleantech Hub og State of Green.
Hvornår
Onsdag d.20 september: 13:00 – 17:30
Hvor
SECOND, 849 6th Ave, New York, NY 10001 United States
En stigende efterspørgsel på energi, samt Paris-aftalens mål om at begrænse global opvarmning til 1.5 °C, har skabt et presserende behov for omstilling på globalt plan.
Dette er agendaen, når globale energiledere mødes i New York til World Energy Transition Summit d. 20 september. Her vil repræsentanter fra både offentlige og private sektorer fra Nordamerika samles for at styrke alliancer og gøre status over den globale energiomstilling. Med en kombineret indsats fra den offentlige og private sektor, er målet med eventet at fremskynde grøn innovation, samt forankre og udbrede grønne løsninger i verdensamfundet.
Centraliseret omkring diskussioner og strategier, der prioriterer handling, er topmødets mål at fremme konkrete initiativer, teknologiske fremskridt og dermed fremskynde investeringer, samt klimapolitiske strukturer, der alle er nødvendige for at opnå en klima-neutral energiomstilling.
Centreret om diskussioner, der prioriterer handlingsrettede strategier, er topmødets mål at fremme konkrete initiativer, teknologiske fremskridt og at fremskynde investeringer samt klimapolitiske strukturer, der er nødvendige for at opnå en klima-neutral energiomstilling. Med State of Green som en institutionel partner, sigter World Energy Transition Summit mod en pragmatisk, løsningsdrevet tilgang for at sikre global dekarbonisering af energisystemer og fremtidige investeringer i bæredygtig energi.