Det grønne Danmark

PtX-virksomheder bliver de første i testordning for grønne løsninger

05. maj 2021

Som de første virksomheder får Brande Brint og GreenLab Skive nu friere rammer til at afprøve og udforme fremtidens grønne energiløsninger. Det sker som led i en særlig testordning, som undtager dem fra nogle af de nuværende regler på området.

For at Danmark kan blive et grønnere samfund, er der brug for nytænkning og innovation på energiområdet. Det kræver en løbende justering af de gældende regler, der sikrer de bedste vilkår for virksomhederne. Brande Brint og GreenLab Skive er som de første kommet med i en testordning, hvor virksomhedernes projekter undtages for en række af de nuværende regler og bestemmelser på energiområdet. Dermed kan virksomhederne indhente konkrete erfaringer, som kan bruges til at optimere lovgivningen.

”Vores ambition er, at Danmark skal have det mest fleksible og velintegrerede energisystem i Europa. Det skal GreenLab Skive og Brande Brint være med til at bidrage til, nu hvor vi giver dem friere rammer til at udvikle fremtidens grønne energiløsninger. De vigtige erfaringer, virksomhederne gør sig, skal være med til at sikre vores position inden for grønne energiformer som for eksempel Power-to-X,” siger klimaminister Dan Jørgensen.

Læs hele nyheden her.