Spring til indhold

Perspective

Fortællingen om klimapartnerskaberne

Klimapartnerskaberne bygger på en lang dansk tradition for offentlig-privat samarbejde. Historien bag Klimapartnerskaberne afspejler behovet for at skabe synergi mellem offentlige og private aktører i den globale grønne omstilling. Flere lande kigger i øjeblikket mod Danmark for at finde inspiration. State of Green sætter lyd til samarbejdsmodellen.

I samtalen om den globale grønne omstilling bliver den offentlige sektors regulering og bureaukrati ofte sat i skarp kontrast til den private sektors konkurrence- og innovationevne. Men det behøver ikke at være sådan. Faktisk er det bydende nødvendigt at udnytte de kombinerede styrker fra statslige og private aktører, hvis vi skal nå vores klimamål på en måde, der understøtter økonomisk velstand og social sammenhængskraft. Dette budskab var drivkraften bag klimapartnerskaberne.

I vores seneste afsnit i podcastudgivelsen Sound of Green sætter vi spot på Klimapartnerskabernes spæde start og det fremtidige potentiale for lignende samarbejdsmodeller globalt.

En invitation, en opgave og en mulighed

Inden længe blev idéen til et egentligt projekt formuleret. Regeringen opdelte dansk økonomi i 13 og senere 14 sektorer,  som alle blev inviteret til at deltage i branchespecifikke klimapartnerskaber. Invitationen kom med en opgave. Hvert partnerskab blev bedt om at fremlægge et forslag til, hvordan deres individuelle sektor kunne bidrage til at nå det nationale 2030 mål om en 70% reduktion af drivhusgasemissioner.

Med den opgave fulgte også en mulighed. Forslagene fra partnerskaberne skulle indeholde konkrete anbefalinger til regeringen om, hvordan man understøtter og muliggør de foreslåede grønne initiativer i hver branche fra politiske hold. Med andre ord, den private sektor fik mulighed for at skaberne rammevilkårene for deres egen grøn køreplan. Og de tog imod den. De store brancheorganisationer såvel som administrerende direktører for nogle af landets største virksomheder så projektets potentiale.

“Man forsøger faktisk at gå ind i alle de forskellige sektorer for at udforske, hvad der er de reelle problemer og hindringer for den grønne omstilling. Så dette initiativ var virkelig en god løsning til at bygge bro over den informationskløft, som kan forekomme mellem folkene i marken, og folk, der laver de lovgivningsmæssige rammer,” fortæller Jens Dandanell Petersen, seniorchefkonsulent i Dansk Industri.

Fra et regeringsperspektiv var det vigtigt at forsikre den private sektor, at disse partnerskaber var deres tid og kræfter værd. En vigtig del af indsatsen var  at understrege, at partnerskab handler om at finde en konstruktiv vej frem, som understøtter en retfærdig grøn omstilling af økonomien.

“Både klimaloven og klimapartnerskaberne indeholder en vision om, at vi vil have en grøn omstilling af økonomien, hvor vi fastholder Danmarks velstand. Partnerskaberne handler ikke om at bremse industriens aktivitet. Det handler om at inkludere dem som en del af løsningen,” Anders Hoffman, afdelingschef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

 

Globalt eksportpotentiale

Succesen med de danske klimapartnerskaber kommer på et tidspunkt, hvor det globale behov for en koordineret klimaindsats aldrig har vægtet tungere. Derfor arbejdes der i øjeblikket på at dele de danske erfaringer med offentligt-privat samarbejde uden for Danmarks grænser. Og nogle lande har allerede ladet  sig inspirere af den danske model.

Et af dem er Island, som i øjeblikket arbejder på at udvikle deres egen model for offentlig-privat samarbejde. Den danske model har været en nyttig inspirationskilde. Man har blandt andet konsulteret The Climate Partnership Playbook, som vi udviklede hos State of Green for at imødekomme den voksende internationale interesse for Danmarks arbejde. For Island forsikrede trin-for-trin-guiden ministeriet om værdien af det arbejde, de skulle til at udføre.

“Det, vi fik ud af at læse guiden, var en konsolidering af, hvad vores egne bekymringer . Jeg vil gerne rose guiden, hvor man har alle de forskellige elementer og ting, man skal overveje, når man beslutter sig for at lave offentlig-privat samarbejde. Man går fra scoping af projektet til at definere styringen korrekt, og så også det endelige resultat og integration af handlingsplanerne. Og når vi kan se, at der allerede er så meget materiale tilgængeligt og så mange muligheder for forskellige former for samarbejder, så tror jeg, at det er en opgave, ​​alle er i stand til at gå igang med,” fortæller Anna Sigurveg Ragnarstottir, afdelingschef i det islandske Ministerium for Miljø, Energi og Klima.

Selvom Danmark og Island begge er nordiske og relativt små nationer, har alle lande unikke forudsætninger i den grønne omstilling, og der findes ikke en one-size model for offentlig-private partnerskaber. Men som Anna forklarer, har mange lande  nu et meget konkret værktøj til at kickstarte deres rejse mod en offentlig-privat klimaindsats med initiativer som den danske Climate Partnership Playbook.

Læs mere