Event

WIND DENMARK ÅRSMØDE 24.-25. MARTS 2021

Velkommen til Ejerforum årsmøde og Wind Denmark’s årsmøde. Wind Denmark’s to største arrangementer eksklusivt for medlemmer
som i år ligger side om side. Ejerforum årsmøde har tematisk fokus på ejer- og developperudfordringer, og Wind Denmark’s årsmøde har tematisk fokus på værdikæde- og industriudfordringer, så to meget forskellige dage indholdsmæssigt, som sammen kommer hele vejen rundt om sektoren. Vi glæder os til at se jer og tag gerne en kollega eller tre under armen, så I kan få det hele med.
Ejerforum årsmøde 2021 24. marts
Ejerforum årsmøde vil have fokus på udviklingen af landvind i Danmark set i et klima, natur og biodiversitets perspektiv, hvor centrale aktører drøfter dilemmaerne mellem lokale natur- og biodiversitetshensyn og globale klimaudfordringer. Der vil også være fokus på de konkrete udfordringer, mølleejerne står med her og nu i form af afregningspriser, tariffer, vedligeholdelse etc
Wind Denmark’s årsmøde 2021 25. marts
Wind Denmark’s årsmøde 2021 har fokus på, hvordan Danmark, danske virksomheder og vindsektoren stiller sig stærkest i en tid efter Corona, og undersøger hvad der er den rette strategi, når danske vindvirksomheder atter skal ud i verden og forsvare den globale grønne førerposition. Så hvordan skal vi agere i en verden, der langsomt er ved at komme til live, så vi griber det globale momentum for grøn omstilling, og får det omsat til eksport, arbejdspladser og en styrket dansk vindsektor.

Efterfølgende deler vi årsmødet op i fire parallelle spor:

– Marked, salg & eksport
–  Nye forretningsmuligheder for vindsektoren
– Dansk offshore i et europæisk perspektiv
–  Bæredygtighed

Læs mere om eventet her.
  • Onsdag, 24 marts 2021