Event

Seminar: Bliv leverandør til 40GW havvind i Korea, Japan, Taiwan og Vietnam

Markedet for havvind i Østasien vokser med rekordfart. Frem mod 2030 planlægges opførelsen af 40 GW i Korea, Japan, Taiwan og Vietnam. For at finde vej ind i det marked, kan du nu tilmelde dig Udenrigsministeriets seminar i samarbejde med State of Green og høre mere om de mange muligheder for danske virksomheder.

Havvind i Østasien er i rivende udvikling med ambitiøse mål for Korea (13.6 GW), Japan (10GW), Vietnam (6 GW) og Taiwan (10.5 GW) for samlet 40 GW i 2030. Markederne har forskellige udviklingsspor, men fælles for dem alle er, at danske udviklere har godt fat i markedet. Kombinationen af kendskab til dansk know-how og erfaring samt de høje krav til opførselshastighed åbner for muligheder for danske leverandører på vindområdet.

Det kan dog være svært som leverandør at få et overblik over de respektive markeders styrker og svagheder, og hvor ens produkter passer ind. Der er forskellige krav til involvering af lokale løsninger, forskellige sammensætninger i deres respektive industrier og forskellige grader af adgang fra det europæiske marked. Derfor har Udenrigsministeriet, i samarbejde med BVGA, lavet en grundig analyse af forsyningskæderne i regionen. Kortlægningen giver et overblik over, hvor danske virksomheder har særligt gode muligheder for at komme ind i markedet.

Arbejdet har nu resulteret i skabelsen af et konkret eksportværktøj på havvindsområdet i Korea, Japan, Taiwan og Vietnam. Værktøjet, og de identificerede muligheder, bliver præsenteret i samarbejde med State of Green, DWEA og Wind DK som startskud til Electric City Konferencen.

Program:

  • Velkommen – Finn Mortensen, Executive Director hos State of Green
  • Præsentation af regionen og rapportens hovedpointer – Einar Jensen, Ambassadør på den danske ambassade i Seoul og Camilla Holbech, Energy Counsellor Offshore Wind, på den danske ambassade i Hanoi
  • Closing remarks – Anders Mika Dalegaard, Afdelingschef hos Wind Denmark
  • Q&A
  • Networking

Arrangører:

          

  • Mandag, 22 november 2021
  • 17:30 - 18:30
  • State Of Green, Vesterbrogade 1E, København, Danmark